Kropsterapi
Hvad er kropsterapi?
Kropsterapi er en holistisk behandlingsform. Det betyder at den tager udgangspunkt i hele dig og ikke kun dele af dig. I den Vestlige verden har der i lang tid været en tendens til at se kroppen, sindet og følelserne som opdelte og i mange tilfælde nærmest adskildte.
Hvis vi har ondt i ryggen, er det en fysioterapeut eller kiropraktor vi bliver sendt til. Har vi ondt i kroppen er det oftest lægen, som så sender os videre eller udskriver medicin. Hvis vi har det mentalt eller følelsesmæssigt skidt, er det oftest en psykolog vi går eller bliver sendt til.
Det som skrives og siges er begrænset til ordene. De ord peger på noget vi har erfaret med vores krop og sind, som ikke helt lader sig forklare med ord, fordi det er en indre oplevelse.
Din krop og sind er tæt forbundet
Nyere forskning i krop og sind viser, at vi ikke kan se kroppen og sindet som opdelte. De påvirker hinanden og er en helhed, der består af komplekst forhold mellem vores følelsesmæssige, fysiske og mentale tilstande. Det betyder at vores følelser og tanker kan påvirke vores krop, samt naturligvis den anden vej rundt.
Overvej f.eks. udtrykket “at bære meget på sine skuldre” eller du har måske oplevet at have knugen i maven før en eksamen, jobsamtale eller en svær samtale med din partner/kæreste. Det er jo ikke fordi du rent fysisk har noget på din skuldre, men vægten af det følelsesmæssige kan påvirke din fysiske tilstand. Ligeledes når du har knugen i maven, er dette fysiske symptom et resultat af det du føler.
Derfor tager kropsterapien grundlæggende udgangspunkt i hele dig som menneske og ikke blot dér hvor du har ondt.
Kropsterapeutisk behandling
I kropsterapien kigger vi sammen på de spændingsmønstre vi ser i din krop og du bliver inviteret til at undersøge og reflektere over hvordan det passer på det som er sket gennem dit liv og dér hvor du er i dag.
Det væsentlige er refleksionen og den øgede bevidsthed det bringer med sig, ift. dine relationer, omstændigheder og antagelser som på en eller anden måde medfører, at du føler dig ukomfortabel i din krop eller måske endda giver dig smerter.
Vores treenige hjerner
Vores kroppe taler et sprog der er langt mere umiddelbart, end det vores sofistikerede tænkende hjerne taler. Vi kan med rette sige, at vi har 3 hjerner, der hver taler sit eget sprog.
Den tænkende, intellektuelle hjerne
Den som du formentlig er mest og bedst bekendt med, da vores samfund i høj grad kultiverer og belønner den. Det er hjernen der lægger puslespil, frustreres over Excel-arkene og finder ud af hvad børnene skal have med på madpakken. Det er hjernen der sætter ting i system og skaber mening med verden omkring dig.
Den følende hjerne
Denne er du helt sikkert også bekendt med. For nogen er det en dyb og integreret del af deres væren. For andre er kan den være svær at være eller komme i kontakt med. For de fleste er det en bølgen op og ned.
Det er det, vi føler emotionelt (“Jeg føler mig glad”, “Jeg føler mig såret” – psykologisk).
Hvorfor er den anderledes fra den tænkende hjerne? Hvis du har prøvet at elske en anden, så spørge dig selv “Hvordan ved jeg at jeg elsker personen?”. Det er ikke nemt eller enkelt at forklare med ord. Oftest, hvis vi forsøger, begiver vi os ud en længere udredning som i virkeligheden ikke rækker tilstrækkeligt ift. den følelse vi har inden i.
Det instinktive hjerne
Denne hjerne kaldes også for krybdyr hjernen. Dette er kroppens sprog, den kommunikerer ikke med ord eller følelser.
Ret ofte hvis vi forsøger at tale med vores intellekt går det hen over kroppen, hvorfor det også kan være svært at slippe frygten for noget, fordi uagtet vores ellers gode og rationelle forklaringer, virker det tilsyneladende kun lidt eller overhovedet ikke.
Dens sprog består af kropslige sanseoplevelser. Det, vi mærker fysisk eller sansemæssigt (“Jeg mærker varme på huden”, “Jeg har en snurrende fornemmelse i fingrene”, “Mine mavefornemmelse siger mig”).
Behandlingsformen
En kropsterapeutisk behandling består af dybdegående massage, åndedrætsøvelser, pulsering af kroppen, samtaleterapi, meridianbehandling, bevægelses- og kropsbevidsthedsøvelser.
Det har til formål at frigøre spændinger, løsne blokeringer så vel fysiske som energetiske og øge bevidstheden om din krops behov og signaler.
Sammen udforsker vi de følelser, mønstre og minder der kan være gemt, og som måtte dukke op gennem behandlingen.
Hvordan kan kropsterapi hjælpe dig?
Kropsterapi anvendes til at behandle en lang række af fysiske og psykologiske lidelser.
Smerter i kroppen
Det kan f.eks. være led- og muskelsmerter, spændinger i kæben, rygsmerter, nakkesmerter og spændinger i skuldrene.
Stress
Gennem massage, pulsering og guidet åndræt hjælpes dit nervesystem til at slappe af og dermed lindres stress tilstanden.
Søvnløshed
Gennem arbejdet med både din krop og dit sind, hjælpes din krop tilbage mod den naturlige balance hvor den kan slappe af og du kan få søvnen tilbage.
Ondt i hovedet og migræne
Hovedpine og migræne kan opstå af muskelspændinger, psykiske årsager eller en kombination. Kropsterapien er her særlig effektiv fordi vi både arbejder med den fysiske tilstand sammen med de mulige psykiske årsager der kan være til din hovedpine / migræne.
Traumer
Det kan være svært for dig at udpege præcis hvad der gør ondt, måske ved du ikke engang hvor det startede. Følelsen af skam eller skyld er der, formentlig uden at andre end dig selv ved det. Kropterapien kan her hjælpe da vores krop og nervesystem har en hukommelse der rækker ud over vores talte sprog. Ved at komme i kontakt med din krop, kommer du også i kontakt med det den ønsker at fortælle dig, det som ønsker at blive mødt og hørt.
Angst
Det er almindeligt at vores krop og sind reagerer på en opfattet trussel. Kort sagt går kroppen og sindet i “Flygt eller kæmp”.
Når vores krop og sind går i “Flygt eller kæmp” når der ikke er en reel trussel, kalder vi det ofte angst.
Her hjælper kropsterapien ved at balancere nervesystemet, så angsten kan slippe sit greb om dig.
